Klassisk Homøopati er en helhedsorienteret behandlingsform, der nænsomt støtter kroppens egen evne til at finde tilbage til ro, styrke og naturlig balance.
Klassisk homøopati en støtte til kroppens egen regulering
Klassisk homøopati er en terapiform, der anvender homøopatiske midler til at understøtte kroppens naturlige evne til selvregulering og heling.
Grundtanken er, at kroppen rummer en indre livskraft, som altid søger balance og velbefindende.
Når denne balance forstyrres, kan der opstå symptomer, som er kroppens måde at vise,
at noget er ude af harmoni.
Det homøopatiske middel vælges ud fra princippet om lighed mellem middel og tilstand. Når kroppen stimuleres med et middel, der svarer til dens aktuelle ubalance, kan det støtte livskraften i at genfinde sin naturlige rytme og dermed reducere symptomer på en nænsom måde.
Den homøopatiske samtale
Den første samtale varer typisk omkring to timer og tager udgangspunkt i hele dig og ikke kun i de fysiske symptomer. Du får mulighed for at fortælle om dig selv, din livshistorie og de symptomer eller ubalancer, du ønsker støtte til.
Samtalen giver et helhedsindtryk af dig, både de aktuelle udfordringer og tidligere tilstande, der kan have betydning for kroppens nuværende ubalance.
Det samlede billede danner grundlaget for valget af det homøopatiske middel, som udvælges med omhu for at støtte kroppens egen helingsproces.
Opfølgning og tilpasning af middel
Efter den første samtale har vi løbende kontakt, så dit forløb kan tilpasses kroppens respons og udvikling. Homøopati virker individuelt, og derfor vurderes det løbende, hvornår midlet skal gentages, ændres eller justeres.
Formålet er at støtte en stabil, naturlig bedring, hvor kroppen gradvist finder tilbage til sin egen balance og styrke.
Når helingen begynder indefra
Homøopatisk terapi handler om at give kroppen mulighed for selv at genoprette sin naturlige orden. Når livskraften får plads, begynder helingen indefra i et roligt tempo, der passer til dig. Det er en proces, der vækker tillid til kroppen og giver fornemmelsen af at komme hjem i sig selv, med mere ro, energi og klarhed i hverdagen.
Undersøgelse
Ifølge en undersøgelse om virkningerne af klassisk homøopati af Helle Andersen (1999, s. 19) opnår 73 % af brugerne i undersøgelsen enten at deres problem er væk eller at de har opnået en bedring.
Kilde: Andersen, Helle Egebjerg (1999): en undersøgelse af Klassisk Homøopati, Dansk Selskab for Klassisk Homøopati.
Homøopatien bygger på en enkel og tidløs tanke:
at kroppen selv rummer evnen til at genskabe balance, når den får den rette støtte.
Gennem naturens midler og forståelsen af kroppens egne signaler, hjælper homøopatien helingsprocessen på vej blidt, nænsomt og i overensstemmelse med naturens rytme.
Homøopatiens historie
Homøopatiens grundtanke går helt tilbage til den græske læge Hippokrates (ca. 460–370 f.Kr.), som beskrev to principper for helbredelse:
det ene er modsætningsprincippet, der handler om at behandle med det modsatte,
det andet er lighedsprincippet, at helbrede med det, der ligner.
Senere videreudviklede den schweiziske læge og alkymist Paracelsus (1493–1541) denne idé. Han mente, at små doser af et stof, som kan fremkalde sygdomssymptomer, også kan støtte kroppen i at helbrede netop de samme symptomer. Paracelsus så naturen som et levende apotek, hvor planter og mineraler bærer en guddommelig “signatur”, der peger på deres helbredende egenskaber.
Paracelsus formulerede grundsætningen for homøopatien:
Similia similibus curentur – lige helbredes med lignende
Flere hundrede år senere genopdagede den tyske læge og kemiker Samuel Hahnemann (1755–1843) dette princip og grundlagde den klassiske homøopati,
som den praktiseres i dag.
Han opdagede, at indtagelse af kinabark kunne fremkalde symptomer, der lignede malaria, den sygdom, barken blev brugt til at behandle. Denne iagttagelse blev startpunktet for hans livsværk.
Hahnemann gennemførte over hundrede lægemiddelprøvninger, hvor raske personer indtog naturlige stoffer og beskrev de symptomer, de oplevede. Ud fra disse observationer skabte han den første homøopatiske Materia Medica og formulerede tre grundprincipper, som stadig danner kernen i klassisk homøopati:
-
behandling efter lighedsprincippet
-
brug af mindst mulig dosis
-
og ét middel ad gangen
Homøopatien spredte sig siden til store dele af verden – også til Danmark, hvor det første homøopatiske hospital i København var aktivt fra 1913 til 1950.
I dag bæres homøopatien stadig af den samme tanke:
at kroppen rummer sin egen visdom og at heling sker ved at støtte, og ikke ved at undertrykke, dens naturlige balance.
