
Healing er en stille, opløftende støtte, der kan hjælpe dig med at finde klarhed og styrke på de steder, hvor livet kalder lidt ekstra på dig. Ordet healing betyder “at bringe helhed”
en blid bevægelse tilbage mod det, der føles som dig.
En healings session begynder stille.
Vi sætter os sammen et øjeblik, og du får lov til at fortælle, hvad der fylder i dig og hvad din krop eller dit hjerte kalder på støtte til lige nu.
Inden selve healingen guider jeg dig blidt.
Du får ro til at mærke, hvordan du kan invitere hjælpen ind, måske kan du gennem en lille indre bøn, en intention, eller ved at visualisere lys og varme i det område, der trænger til opmærksomhed.
Under healingen er du ikke passiv.
Du er med.
Du kan samarbejde med de energier, jeg tuner mig ind på, og lade dem bevæge sig ind dér, hvor du oplever spænding, tunghed eller træthed.
Det kan gå hurtigt.
Det kan gå langsomt.
Begge dele er helt, som det skal være.
Min rolle er at være et roligt mellemled, som en kanal, der lytter, tuner ind og skaber et blidt rum for det, der gerne vil løsne sig.
Du mærker selv, hvad der sker i dig undervejs.
Jeg støtter, holder rummet og følger processen nænsomt.
De energier, jeg arbejder med, strømmer ikke for at “fikse” dig, men for at bringe lys, klarhed og lethed derhen, hvor du trænger til at blive mødt.
Som et stille strejf, der renser det tunge og giver plads til noget finere, blødere og mere levende i dig.
Her er der ingen præstation.
Kun et trygt rum, hvor du i dit eget tempo får mulighed for at give slip og finde hjem i dig selv igen.
Jeg er moderens omsorg
Jeg er den der heler dine sår.
Når du falder på din vej, er jeg der.
Jeg giver trøst, mod og styrke,
så du kan fortsætte din vej
mod dit hjertes stille indre ro.
Calendula officinalis - morgenfrue
Akvarel malet af smukke blomstrende morgenfruer i haven, med inspiration af deres indre helende kræfter til at hele sår.
Copyright ©InnoCircle · Alle rettigheder forbeholdes